Terapi

Det får du hos mig

Somme tider kommer vi mennesker i situationer, hvor det vi allerede kan, ikke er nok til at få os videre. Livet føles låst og umuligt, og følelser og tanker er overvældende. Det kan både skyldes noget der er sket, og noget indeni os selv. Hos mig får du hjælp til at se din situation på nye måder – og redskaber til at komme på benene igen.

Jeg hjælper med at forstå, hvad der er sket, og vi arbejder sammen med at finde nye måder at forstå din situation og dine reaktioner på. Vi arbejder sammen hen imod, at du kan genfinde din balance og tro på dig selv. Du får redskaber til at håndtere svære situationer eller relationer og hjælp til at finde ud af, hvad du kan gøre.

Jeg arbejder nænsomt med tanker, følelser og negative selvforståelser og hjælper dig/ jer med at få nye perspektiver.

“Et problem kan ikke løses på samme niveau, som det er opstået”

Albert Einstein