Psykolog Tine Magill
Børne og familie psykolog tilbyder terapi i Langå, Midtjylland
Mange mennesker – specielt unge – har det svært for tiden. Der er meget pres på, hverdagen kan blive uoverskuelig, og der er mange krav at leve op til. Der er ikke meget hjælp at hente, og måske er man ikke del af et trygt fællesskab.
Når livet bliver svært, er vi nødt til at finde nye måder at være med os selv og hinanden på.
Somme tider sker der noget i familien eller for vores børn, som er svære at komme igennem selv.
Jeg har stor erfaring med alle slags livskriser både hos børn, unge og voksne og ved, hvor vigtigt det er at opleve at blive mødt af et menneske – som kan sætte sig ind i lige præcis din/ jeres situation, men også har faglig viden og værktøjer til at hjælpe dig videre.
Eksempler på ting jeg kan hjælpe med: angst, lavt selvværd, spiseforstyrrelser, selvskade, autisme, kønsidentitet, stress, depression, tab, traume, ensomhed m.m.
Lær at hvile mere i dig selv
Ingen kan lære dig at være dig. Men vi kan have brug for hjælp til at finde og genfinde kontakten til vores egen indre sandhed og valg videre i livet.
Verden har brug for nye veje, og vi er på vej til en mere kreativ, intuitiv og balanceret måde at være mennesker på. Mit ønske er at være en, der kan hjælpe mennesker med at have tillid til deres egen vej og finde deres power sammmen med andre. På den måde kan vi ændre verden og skabe magi. Intet mindre.
Min vision er at bringe os mennesker til en bedre balance med os selv og vores liv. Det er indefra vi kan finde og mærke vores eget værd, og derfra vi har mulighed for at udrette noget, der giver os dybere glæde og har betydning for os selv og andre.
Gode fællesskaber
Plads til selvudfoldelse og til andre er ikke modsætninger. Tværtimod… Fællesskaber vokser af at give plads til og værdsætte hinanden, og vi opnår langt mere ved at trække på hver enkelts særlige ressourcer fagligt og menneskeligt. Synergi opstår, når vi forstår og spiller hinanden stærke.
Vi har alle brug for nogen der støtter os, og for at opleve fællesskaber der inspirerer og tror på os. Det er der, vi finder værdi og mod til at vokse.
Jeg er medstifter af Diversitetet, hvis formål er at støtte unges vej videre i livet gennem støtte og fællesskab. For mere information: /
“What’s your best discovery?” – asked the mole. “That I am enough as I am” – said the boy (Charley Mackery – The Boy, the Mole, the Fox and the Horse)